Spring til indhold

Selskaber

Vi holder meget gerne dit næste selskab og vil meget gerne sørge for, at det bliver et godt ét af slagsen. Du får mest ud af at læse her først, inden du skriver eller ringer til os.

Siddepladser: Cafeen råder over 25 siddepladser indendørs og 100 siddepladser udendørs.

Telte: Hvis man gerne vil holde selskab udenfor og gerne med telt om aftenen, så stiller man det selv op, typisk eftermiddag/aften før, og tager det selv ned dagen efter. Det koster ikke noget, men man står selv for det.

Vi elsker at have gæster, så mangler du et sted at holde dit næste aftenselskab, det kan være din fødselsdag eller mærkedag? Eller næste vinter arrangement eller julefrokost med firmaet, familie og/eller venner og uden overraskelser mht. prisen, for vi har skruet en god helaftenspakke sammen, og I har vel og mærke hele caféen for jer selv, blot med os som værter🤩

Det er muligt i vinterhalvåret fra her i oktober til og med 1. maj fra kl 18-23 og med mellem 16 til 25 gæster.
Det er i vores hyggelige café i Frederiksborg Slotshave med gratis parkering 2. min gang fra cafeen. Vi har tryllet en helaftenspakke frem med et glas velkomstbobler, fadøl eller hjemmelavet limonade, så selskabet bliver rystet godt sammen inden I går til bords. Så er der en lækker 2-retters menu eller et julefrokostbord🎄

Eksempel på 2-rettes menu:

Forret: Lakserilette med nybagt brød og smør

Hovedret: Oksetyndsteg med smagfuld rødvinssauce, dagens kartoffel og grøntsager. Ad libitum hvidvin og rødvin, som er afstemt til maden. Der kan også vælges øl, limonade og sodavand/danskvand til maden. 

Dernæst kaffe, likør og sødt,og selvfølgelig vin, øl og vand frem til slut kl 23. (Vi har desuden en god julefrokost menu med ad libitum øl og snaps til samt kaffe, likør og sødt og til samme pris).

Pris pr person alt inklusiv kun 650 kr. 

Ring til os på 61662787 eller send os en mail på cafe@cafehavehuset.dk, hvis du vil reservere eller høre mere og vi kan tage et møde omkring din næste fødselsdag, julefrokost eller andet arrangement🥂🎁🇩🇰🤩🍻

kan sagtens lade sig gøre, men vil typisk være den samme servering, som til cafeens øvrige gæster, nemlig smørrebrød, se menukort. Hvis man ønsker at holde et selskab i dagtimerne, skal man også være opmærksom på, at der også vil være åbent for andre. 

Vil man have cafeens lokale for sig selv i vinterperioden, og er minimum 25 personer,  har vi inden for cafeens åbningstid(12:00-17:00) et 500,- kr. pr kuvert tilbud der inkluderer: 
Velkomstdrink
Smørrebrød ad libitum
Drikkevarer ad libitum: fadøl, karafler med vin, sodavand, danskvand, vand på kander
samt kaffe ad libitum og kage.
 🙂  

Hold jeres Bryllupsreception hos os. 150,- kr. pr. person for 2,5 time med bobler, øl, sodavand og kaffe til Bryllupskage, som i evt. selv medbringer. 200 kr. pr. person med lækre små sandwichs. Det foregår på græsset ved den smukke sø, Hesteskodammen bagved cafeen.

Lad høre fra Jer 🙂